Forlaget Vistoft
Poetic Empowerment digtsamling

Poetic Empowerment digtsamling
Oplev et kor af stemmer fra Ghana og Danmark og undersøg deres forskelle og ligheder; fra ghanesiske børn der bor på gaden, til danske unge der tager bussen til skole hver dag. De kommer til udtryk i en samling af digte, som du kan købe og samtidig støtte NGO’en 100% for Børnene. Poetic Empowerment er et 100% for Børnene oplysningsprojekt, der nytænker, hvordan kreativ skrivning og udviklingsarbejde kan spille sammen. Digtsamlingen er et produkt af den platform, der blev skabt til at unge gadebørn og marginaliserede piger i Ghana kunne fortælle om deres erfaringer og udveksle dem med jævnaldrene fra to danske skoler. Når du køber digtsamlingen går alle pengene ubeskåret til 100% for Børnene, der arbejder med gadebørn, HIV/AIDS smittede børn, børn der bor på lossepladser og handicappede børn i Ghana og Kenya.

200,- kr. inkl. porto.
Man bestiller og betaler via dette link.
Skriv “Køb af digtsamling" i kommentar-feltet. Så sender vi bogen.

Mænd i modvind

Ib Konrad Jensen: Mænd i modvind
Der er få områder, hvor dansk politik og industri har formet verdensmarkedet. Et af dem er inden for vindkraft. Mænd i modvind er en fortælling om udviklingen af den moderne danske vindmølleindustri fra den blev undfanget under 1970’ernes rasende energidebat til begyndelsen af det 21. århundrede, hvor den sidder på toppen af det globale marked. Bogen er en krønike om ildsjæle og iværksættere, der med store menneskelige omkostninger drev udviklingen. Om en utålmodig smed, der klippede sin læderede finger over for øjnene af en chokeret læge, tømreren der trodsede myndigheder og eksperter og byggede den første moderne elproducerende mølle, om to brødre der skabte et verdensfirma og endte som svorne fjender, om den ydmyge fabrikant bag en succes i verdensklasse – og de andre hvis indsats var med til at forme industrien. Om nederlag, havarier, personlige tragedier og om trods, viljestyrke og fremgang. Mænd i modvind fortæller om arven fra 1800-tallets højskolebevægelse og en fremsynet sjællandsk ingeniør, som i 1950’erne skabte det design, som mange år senere skulle udkonkurrere nogle af verdens største og mest forskningstunge virksomheder, og som i dag nyder ubetinget anerkendelse som ’The Danish Concept’. Om en industri som blev skabt i modvind.

E-bog, 99,- kr.
E-bog købes her eller direkte hos bogens forfatter
e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Den sultne mand

Ida Bjørn Nielsen: Den sultne mand
Den sultne mand og andre børnerim er 21 sjove, venlige og finurlige rimede historier i et moderne mundret sprog, der kan læses, synges eller lyttes til, da der følger både cd og noder med.
Ida Bjørn Nielsen, der her debuterer som børnebogsforfatter, komponist og sangsolist arbejdede i DR i 28 år, hvor hun blandt andet lavede et utal af tekster og stod bag en række satireprogrammer. Har desuden skrevet til flere af landets revyer. 
Bogens illustrator, Inge Iversen er udgået fra Kunsthåndværkerskolen i København og har siden arbejdet som illustrator og portrætkunstner. Medlem af malergruppen Solsikken i Roskilde. 

Upagineret, 199,- kr. + porto
incl. 1 CD med sange og 1 nodehæfte (2012)
kan også købes direkte hos bogens forfatter
på tlf. 27 14 97 02
e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Om lidt er sangen klar ...

Ebbe Preisler: Om lidt er sangen klar ... 
Fænomenet lejlighedssang er dansk og kun dansk – og lidt udskældt. Filmmanden Ebbe Preisler har skrevet den bog, der manglede, en ambitiøs grundbog. Historien bliver kortlagt tilbage til 1600-tallet. Offentlige sange og sange til kongehuset har et kapitel. Købesange og vandresange et andet. I den anden ende giver folk som Klaus Rifbjerg, Bertel Haarder og Johannes Møllehave eksempler på, hvad de mestrer i genren. Dertil et hav af sange fra mere ukendte kilder. Bogens melodier er indsunget af Hans Dal på to indlagte cd’er, og bogen er gennemillustreret af Klaus Albrectsen.
Du finder flere oplysninger om sangbogen på hjemmesiden 
www.omlidtersangenklar.dk

432 s. 298,- kr. incl. 2 CD med sange (2011)
(fremsendes portofrit fra forlaget) 

molsbogen08

Molsbogen 2008, en antologi
De 13 artikler spænder fra 1864, da preusserne huserede på Mols, til seneste nyt, at området gøres til nationalpark. Herimellem beskrivelser af markante molboer, kystfiskeriets og brandvæsenets historie samt mere eller mindre glade erindringer. Dertil en indremissionsk handelsmands livsforløb, om Fuglsøfilmen og endnu mere. Redigeret af John Clausen.

200 s. 195,- kr. (2008)

molsbogen07

Molsbogen 2007, en antologi
Her bringes en udførlig beretning om Borgerforeningen Mols. I andre artikler fortælles bl.a. om den ynkelige skæbne for en af plantagerne i Mols Bjerge, de første kollektiver på egnen, Bogensholmlejren og oprivende hændelser fra ældre tid. Desuden portræt af provst J.M.Eriksen.
Redigeret af John Clausen.

179 s. 195,- kr. (2007)

molsbogen06

Molsbogen 2006, en antologi
Nye beretninger om livet på Mols lukker op for daglig-dagen på Vistoft Mølle og i Martin Pedersens værksted i Knebel. Desuden er der glimt fra det gamle bondeliv og nutidens tilbud på den kulturelle front. Denne 5. årgang indeholder en fuldstændig fortegnelse over bragte artikler 2002-2006.
Redigeret af John Clausen.

179 s. 195,- kr. (2006)

molsbogen05

Molsbogen 2005, en antologi
Livet i Mols Bjerge beskrives af både videnskabsmand og skolebarn. Dertil fortællinger om slagterslægten Kruse, søfolks bedrifter under 2. verdenskrig samt en række personlige betroelser om Molboers liv og levned.
Redigeret af John Clausen.

173 s. 195,- kr. (2005)

molsbogen04

Molsbogen 2004, en antologi
3. årgang af Molsbogen fortsætter i samme gænge som de første to årgange. I en af de tretten beretninger portrætteres sangeren Frans Andersson. I andre opererer dyrlægen på en isbjørn, grovsmeden bygger en radiomodtager og Antonie Lauritzen slipper gækken løs.
Redigeret af John Clausen.

183 s. 195,- kr. (2004)

molsbogen03

Molsbogen 2003, en antologi
Molsbogen bringer igen 14 artikler skrevet dels af ægte molboer, dels af folk med en stærk tilknytning til lokalområdet. Temaerne varierer som landskabet.
Redigeret af John Clausen.

184 s. 195,- kr. (2003)

molsbogen02

Molsbogen 2002, en antologi
Indeholder 14 beretninger skrevet af eller om ægte molboer. Historiske kendsgerninger veksler med personlige oplevelser.
Redigeret af John Clausen.

182 s. 195,- kr. (2003)

klokken

John Clausen: Klokken
Denne finurlige roman er en fortsættelse af »Storken i rugmarken« (1984), men kan sagtens læses selvstændigt. Hovedpersonerne når frem til Verdenskrig II og tyskernes besættelse af Danmark. »Ældre læsere vil nikke anerkendende til Clausens præcise billede af krigens gang i Smilets by og nyde hans muntert omsvøbsrige fremstilling af livets gang i Mulby sogn. Knippelgod underholdning«. (Ejgil Søholm i Morgenavisen Jyllands-Posten)

193 s. 195,- kr. (1999)

1997glossary

Paul Gipe & Bill Canter: 1997 Glossary of Wind Energy Terms
Engelsksproget opslagsværk med tusinder af vindkraftudtryk, ordforklaringer og definitioner om vindkraft, teknik, energi, biologi, geografi, meteorologi og æstetik. En nyttig guide for dem, der vil vide mere om vindkraftens moderne udvikling, og en praktisk industriel-teknisk opslagsbog for fagfolk og hele vindkraftbranchen.

101 s. 275,- kr.

demokrati

Martin Elmer: Hvilket demokrati?
»Den moralske krise som et gennemgående, næsten permanent træk i det politiske liv har været synlig i hele dette århundrede og er undertiden blevet blotlagt og belyst i så mange ubehagelige enkeltheder, at det ville have fået konsekvenser, hvis det havde været ethvert andet lederskab end landets, det havde drejet sig om«. Martin Elmers debatbog om demokratiet i Danmark henvender sig til enhver, der interesserer sig for individets rolle i forhold til de styrende og regerende kræfter.

87 s. 120,- kr. (1994)

storeaeble

Jens Thomsen: Det store æble
Amerikanerne kalder selv New York City for THE BIG APPLE. Her lander danskeren Leon Agger med sin umættelige appetit på livet. Han løber ind i tilfældige jobs, tilfældige damer og tilfældige religioner, som det nu flasker sig for en eksistens, der på Millersk vis er halvvejs ude i sumpen. Med sin debutroman giver Jens Thomsen et autentisk og skræmmende billede af de nederste lag i den sydende storby.

116 s. 135,- kr. (1994)

virkeligheden

Jørgen Minor: I virkeligheden
Forfatterens (og billedkunstnerens) første novellesamling. I flere af fortællingerne er »skabende« mennesker hovedpersonen, og spørgsmålet stilles, om man er kunstner af sit hjerte, eller om man vil give køb for at opnå succes. I andre tages der lystigt greb om det absurde og kringlede i vores dagligdag, hvor f. eks. dronningen skal åbne en ny motorvej. »Der er ægte omhyggelig fortælleglæde i den lille bog. Luk op for Jørgen Minor og synk ind i hans absurde verden med et fornøjet grin«. (Marianne Hein i Fyns Amts Avis).

106 s. 130,- kr. (1994)

lugtenibageriet

Pia Stausholm Nielsen: Lugten i bageriet
Novellerne spænder fra sprudlende, vanvittige fortællinger til beretninger om ulykkelige skæbner, hvor livet er gået i baglås. »Med fine iagttagelser, sans for detaljer og ikke mindst stor psykologisk indlevelse portrætteres personerne, så de ætser sig ind på nethinden. Pia Stausholm Nielsen skaber med forrygende fortælleglæde og i et hæsblæsende, letflydende sprog en række farverige billeder, som fastholder læseren ... Man ler, så tårerne triller ... (andre noveller) får det til at isne ned ad rygraden«. (Lena Jeppesen i Ringkjøbing Amts Dagblad).

205 s. 225,- kr. (1994)

billeder

Charles Ferro: Billeder
Denne børnebog starter i de nordlige bjerge i staten New York og ender i byen af samme navn. Her udsættes FN-bygningen for et terroristangreb. Hovedpersonerne (to helt forskellige drenge) hvirvles ind i begivenhederne. Deres hemmelige våben er telepati. »En komplet usandsynlig handling. Når bogen alligevel fængsler, er det, fordi den er skrevet i et lavmælt udramatisk sprog, og fordi den er bygget sådan op, at spændingen lidt efter lidt stiger uafrystelig«. (Svend Engelbrechtsen i BUM).

125 s. 145,- kr. (1993)

scenersamliv

Kirsten Brenøe: Scener fra et samliv
Digte. Forfatteren forsøger at skrive sig ud af sorgen over sin mands alt for tidlige død. Vi følger ægtefællerne fra det første møde over bryllupsrejse, huskøb, barsel og den lykkelige dagligdag til det første tegn på alvorlig sygdom. Efter dødsfaldet må vreden slås med de gode minder om overtaget. »Også i skildringen af smerten og til tider vreden over at skulle klare livet alene formår Kirsten Brenøe at formulere sine følelser enkelt og genkendeligt, så andre sørgende gennem digtene kan få sat ord på noget af alt det uudsigelige«. (Lena Jeppesen i Ringkjøbing Amts Dagblad).

39 s. 75,- kr. (1993) Vignetter af Gudrun Brenøe.

lykkelaila

Cecilie Rosdahl: Lykke Laila
Digte. »En digtsamling, der handler om pigen Lailas liv. Hun fødes, vokser op i et hårdt miljø, bliver narkoman, prostitueret og begår til sidst selvmord. Den lykke, titlen taler om, skal i høj grad opfattes ironisk. Helt konkret er digtene et forsøg på at beskrive, hvorledes Laila føler og tænker; hendes forhold til omverdenen, vel især mændene, kunderne. De er udsagn om, at Lykke Lailaer findes overalt, og at det er tilfældet, der bestemmer, hvem der skal spille rollen«. (Bjarni Åkesson Filholm, lektør).

64 s. 125,- kr. (1993)

janus

John Clausen: Janus von Aarhus
Romanen baserer sig delvis på forfatterens egne oplevelser i Århus under den anden verdenskrig. »Denne balance i portrættet, og hele den tæthed, besættelsen er skildret med, gør, at romanen kommer til at virke som et ærligt og ægte billede af den tid«. (Preben Meulengracht i Morgenavisen Jyllands-Posten). »Den kunne i øvrigt også godt finde plads på de voksnes reoler, for der er mange ældre, der vil have glæde af dens gode tidsskildring og skildring af stemningen under mørklægning og krig«. (Ingerlise Koefoed i Politiken).

136 s. 122,- kr. (1987)

storken

John Clausen: Storken i rugmarken
Litteraten Viktor Amadeus Baggesen overvinder sin vandskræk og drager over Århus bugten til Mulby, hvor han allerede første dag næsten flyver ind i Sylvias dueslag. I enelærer Thuesen, der er bidt af istiden og dens efterladenskaber på egnen, finder han en ven for livet. »Både musikken, den panteistiske livsdyrkelse og den alvidende fortællers kærlige ironi minder ikke så lidt om William Heinesens »De fortabte spillemænd«. Det være sagt som en ros. For det er en underholdningsroman langt over dansk middel, John Clausen har skrevet«. (Ejgil Søholm i Information).

211 s. 158,- kr. ( 1984)

under_viserne

John Clausen: Under viserne
Romanen handler om lærerliv på og omkring en folkeskole i Århus en mandag i januar. »Specielt er skildringen af hovedpersonen Hans Groesen og hans forhold til konen og kollegerne, til arbejdet og til flasken, særdeles overbevisende. En god og velfortalt roman om en arbejdsplads og dens mennesker«. (Ejler Hinge-Christensen). »Manderollen og lærerrollen - begge dele håndteret, som man kan håndtere Humphrey Bogart i et ægteskab og en folkeskole i Århus«. (Birgitte Hesselaa i Information).

216 s. 96,- kr. (1982)

molbohistorie

Lis Hansen og Kjeld Jacobsen: En molbohistorie
Denne dokumentarberetning fortæller historien om, hvorledes en arbejdsgruppe på 8 vidt forskellige mennesker vandt »mastesagen«. I stedet for luftledninger, båret af høje master tværs over Mols Bjerge, blev der lagt et jordkabel. I forordet hedder det: »Det er vores håb, at denne bog fortæller lidt om, hvordan almindelige mennesker ved at løfte i flok kan få indflydelse. Mastesagen fra Mols rummer erfaringer, som vi ville have været glade for at have kendt på forhånd. Vi håber, at andre kan have glæde af dem«.

128 s. 69,- kr. (1980). Fotos: P.V. Glob.

morgenaften

John Clausen: Mellem morgen og aften
Forfatterens debutroman er en moderne Jobs-historie. Præsten i et lille landsogn bliver udsat for svare prøvelser. Hans modstander er ikke et af Vorherres bedste børn, nemlig den skinbarlige selv. »En talentfuld roman, velskrevet og underfundig, fuld af barokke indfald, slagfærdige replikker og sanselige naturskildringer«. (Peter Ravn i Århus Stiftstidende). »Måske kan man læse romanen som en allegori over højrepopulismens fremmarch og med forfatteren fromt håbe, at det vil lykkes at bekæmpe det onde med det gode«. (Erik Skyum-Nielsen i Information).

140 s. 69,- kr. (1979) Raderinger af Niels Sylvest.

landmandsliv

Torgny Møller: Landmandsliv
Fra grovvarekrig til økonomisk stavnsbånd. Dette er en bog om dansk landbrug. Landmanden klager, siger man. Men det er gerne underforstået, at han gør det, enten han har grund til det eller ej. Her er beretningen om monopolisering, industrialisering, medicinmisbrug, forgiftede foderstoffer, andelsbevægelse, storkapital, og det økonomiske stavnsbånd, som i det skjulte er indført i store dele af landbruget. Torgny Møller modtog Cavlingprisen i 1972 og PH-prisen i 1978.

139 s. 48,- kr. (1978)

 
Forlaget Vistoft
Vrinners Hoved
8420 Knebel
Tel. 86 36  58 00
Fax 86 36  56 26

 
 
 
 

Vi har 22 gæster online